Vi håber at INFO siden vil hjælpe jer i det frivillige arbejde.

Nyhedsbrev: Retningslinjer Møllegården - Fondsdatabase - Julehilsen . . .

 

Kære alle

Jeg sender her årets sidste Nyhedsbrev.

Vedhæftet er retningslinjer for brug af lokaler på Møllegården.

Vær opmærksom på, at Skive Kommune stiller en fondsdatabase til rådighed for alle interesserede:

http://www.skive.dk/fundraising

 

Til orientering:

Dagen efter min mors død (8/3) besluttede jeg at gå på pension i 2019.

Jeg sendte min opsigelse 1. august.

Jeg har altid arbejdet meget og med lange arbejdsdage, også når der har været pres på privat.

Har på 1,5 år mistet begge mine forældre og mit hjem gennem 65 år.

Sidst i september sagde kroppen fra.

Lang tids stress og pres, og en deraf følgende lammelse i min ansigtsnerve, krævede tid, ro og hvile.

Var til neurologisk undersøgelse på Viborg Sygehus.

Jeg er dybt taknemmelig, der var ingen forkalkning i halspulsåren, og ingen blodprop eller spor af blodprop.

Lammelsen skulle gå væk af sig selv, og det kunne tage lang tid - og kræve tålmodighed.

Jeg har derfor været deltids sygemeldt.

Jeg har i hele sygefraværs perioden besvaret alle arbejdsmails og -telefoner, og deltaget i få korte møder.

Jeg er nu raskmeldt, og har snart sidste arbejdsdag.

Jeg har sagt til bestyrelsen at jeg ikke ønsker en afskedscafe eller -reception betalt af Frivillighedscenter Skive, jeg ønsker i stedet pengene brugt til det frivillige sociale arbejde.

TAK for det gode, der er sket i årene, der er gået!

TAK til alle I gjæve frivillige, og til alle gode samarbejdspartnere!

Til slut vil jeg ønske en rigtig god jul, samt et godt, sundt, lykkeligt, tillidsfuldt, troværdigt og fredfyldt nyt år!

Bedste hilsner  

Lis Torp

Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Kursus - Samskabelse - sådan udvikler I nye løsninger i Fællesskab

 

Frivillighedscenter Skive tilbyder kurs

Samskabelse -  sådan udvikler I nye løsninger i Fællesskab

Tid: Tirsdag den 11. december 2018, kl. 10.00 - 16.00
Sted:  Møllegården, Møllegade 5, 7800  Skive

Kurset Samskabelse kommer ind på følgende punkter:

Rammesætning: Samskabelse - hvorfor og hvad er det?

Fire skridt i samskabelsen:

  • Målgruppen: Hvilke ressourcer og muligheder findes?
  • Afsæt for samskabelsen: Udfordring eller behov:
  • At sætte holdet.
  • Idèudvikling - Borgeren, frivillige og ansattes perspektiver i spil

 

Samskaberens roller og opgaver - hvilke kompetencer skal der til?

Underviser på kurset: Theis Rud Lauesen, Center for frivilligt socialt arbejde

Hvem kan deltage i lokale  kurser?

Lokale kurser er forbeholdt frivillige og ansatte fra det frivillige sociale område.

Ansatte medarbejdere i kommuner, regioner og private virksomheder kan ikke

deltage i  lokale kurser.

Kurset er gratis

 

Tilmelding senest mandag den 3. december 2018

mail: post.frivillighedscenterskive@gmail.com

 

Venlig hilsen

Frivillighedscenter Skive

 

Frivillighedscenter Skive – Møllegården –  Møllegade 5 – 7800 Skive – tlf.: 9915 5772

e-mail: post.frivillighedscenterskive@gmail.com

Mødrehjælpen kommer til Skive!

Kom til informationsmøde

Tid:            Torsdag den 29. november 2018,  kl. 17.00 - 18.30

Sted:         Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive

Mødrehjælpen starter lokalforening med butik i Skive.

I den forbindelse søger vi frivillige, som vil være med fra start og skabe en stærk lokalforening.

Mødet er åbent for alle med interesse for Mødrehjælpen.

Mødrehjælpens frivilligkonsulenter fortæller om lokalforeningens arbejde.

Pernille Kristoffersen, rådgivningschef for Mødrehjælpens rådgivningshus Aarhus, fortæller om Mødrehjælpens generelle arbejde. Lokalforeningens hovedformål er at tilbyde netværksbaserede aktiviteter for børn og forældre, der befinder sig i en svær situation. Derudover skal lokalforeningen i Skive åbne og drive Mødrehjælpens butik med genbrug til børn. Butikken er åben for alle, der vil gøre et godt køb og støtte en god sag. Overskuddet fra butikken går primært til de lokale familieaktiviteter samt til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.                                                               

For at komme godt fra land, har vi brug for frivillige, der - , som bestyrelsesmedlemmer, vil være med til at lede og drive lokalforeningen samt frivillige, der vil engagere sig i opstart af aktiviteter og butik.

Lyder det noget for dig eller en i din omgangskreds, håber vi at se jer til vores informationsmøde.

Med venlig hilsen

Mødrehjælpen og Frivillighedscenter Skive

Frivillighedscenter Skive – Møllegården –  Møllegade 5 – 7800 Skive – tlf.: 9915 5772

  e-mail: post.frivillighedscenterskive@gmail.com

Nyhedsbrev - Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt - 10. september 2018

HUSK Tilmelding til Frivillighedsbazar - Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt

Her er vedhæftet invitation til Frivillighedsbazar 10.10.2018   (sendt første gang i maj)

Det er en god mulighed for synliggørelse og evt. nye frivillige.

Uddybende vedr. tilmelding, program mv. se vedhæftede.

Tilmelding:

Pr. e-mail til epost@skivegym.dk

Tilmeldingsfrist: d. 28. september

Vi beder jer formidle det videre i jeres forening, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Annoncen i Midt På Ugen 23.05.18

Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt – klik på nedenstående link – og se hvordan og hvorfor . . .

https://www.altinget.dk/artikel/i-tal-danske-unge-er-topmotiverede-for-at-arbejde-frivilligt#.W5Y-WRUCo4t.email

 

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Nyhedsbrev - Kursuskatalog fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde - 5. september 2018

Kære medlemmer

Så kom det nye kursuskatalog fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Vi sender her Kursuskataloget til medlemmer af Frivillighedscenter Skive, og beder jer pege på 2-3 kurser, som I ønsker/har behov for.

De 2-3 kurser, som flest peger på, vil søges tilbudt lokalt i 2019.

Vi beder jer melde tilbage SENEST 1. oktober

Være også opmærksom på ny og nemmere mulighed for at få et gratis LOKALT kursus i jeres frivillige forening/–gruppe.

Klik på nedenstående link – gå ind under kurser – og her ind på lokale kurser.

Ansøgningsfrist for gratis lokale kurser er 17. september !!

Se det nye kursuskatalog her:

https://frivillighed.dk/publikationer/cfsas-kompetenceforum-kurser-webinarer-og-andre-kompetencetilbud-efteraar-2018

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Nyhedsbrev - Nyttige guides og viden - 30. august 2018

Her er vedhæftet guides med nyttig viden til frivillige og foreninger, og til kommuner, regioner og offentlige institutioner.  

Vi beder jer formidle det videre i jeres forening, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 

Nyttige guides og viden

Nyhedsbrev - ansøgningspulje på 5,2 mio. - 20. agugust 2018

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 5,2 mio. kr. til at få flere med i lokale fællesskaber – se nedenstående.

Ansøgningspuljens formål er at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løsning af lokale sociale problemer.

Ansøgningspuljen kan søges af frivillige foreninger og organisationer i samarbejde med en eller flere kommuner og/eller lokale frivilligcentre.

Der er ansøgningsfrist den 26. september 2018 kl. 12.00.

Frivillighedscenter Skive medvirker gerne med sparring – lad blot høre.

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 

Pulje: Flere med i lokale fællesskaber

 

Der er udmeldt en ansøgningspulje, der har til formål at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løsning af lokale sociale problemer. Ansøgningsfrist: 26. september 2018 kl. 12.

 

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 5,2 mio. kr. til at få flere med i lokale fællesskaber. Ansøgningspuljens formål er at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løsning af lokale sociale problemer.

De forventede resultater for de støttede projekter er, at de innovative idéer kan blive til konkrete bæredygtige løsninger af lokale sociale udfordringer eller bidrage til en bedre velfærd til gavn for målgruppen, herunder at færre er ensomme og står uden for fællesskaber i lokalsamfundene.

Målgruppe

Målgruppen for de projekter, som kan modtage støtte, er socialt udsatte børn og voksne, borgere med handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, samt ældre.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 26. september 2018 kl. 12.00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af frivillige foreninger og organisationer i samarbejde med en eller flere kommuner og/eller lokale frivilligcentre.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge på Tilskudsportalen

SIDST OPDATERET 14/08 2018

 

Kontakt: Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning, Telefon: 72 42 41 33, tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk

 

Flere med i lokale fællesskaber

 

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige foreninger og organisationer i samarbejde med en eller flere kommuner og/eller lokale frivilligcentre.  

Samarbejdspartnerne kan desuden inddrage andre relevante aktører i projekterne som f.eks. regioner, virksomheder og andre private aktører.

Formål
Ansøgningspuljens formål er at realisere og forankre konkrete og innovative idéer til løsning af lokale sociale problemer

Målgruppe

Socialt udsatte børn og voksne, borgere med handicap, som er uden for arbejdsfællesskabet, samt ældre.

 

Projektperiode:

Projektperioden er fra 01. december 2018 til 30. november 2021.

 

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om støtte til udgifter i relation til projektet, herunder udgifter til realisering af en konkret idé samt udgifter til at opbygge kapacitet i organisationen/foreningen og frivilligcenters drift til at kunne realisere andre innovative projekter.

 

Midler til fordeling: 5,2 mio. kr.

 

Finanslovskonto: § 15.75.47.10.

 

Kontaktperson

Faglige spørgsmål kan stilles til Sarah Gråskov, slgr@socialstyrelsen.dk eller Tilskudsforvaltning, tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

 

Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet herunder eventuelle budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

 

Tekniske spørgsmål vedr. portalen stilles til portal@socialstyrelsen.dk.

 

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dkinden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.

 

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Hvis ikke dette kan fremsendes, afvises ansøgningen. I begge tilfælde skal ansøger kunne fremsende ansøgning og budget til Tilskudsforvaltning i umiddelbar forlængelse af henvendelsen. Henvendelser som modtages 48 timer efter ansøgningsfristen vil ikke komme i betragtning.

Nyhedsbrev - Synliggørelse og evt. nye frivillige - 15. juni 2018

Kære medlemmer

Der er mangel på frivillige mange steder. Synliggørelse er vigtig, når der skal findes nye frivillige.

Frivillighedscenter Skive tilbyder derfor vore medlemmer at indrykke en helsides annonce i ”Midt På Ugen” – i august måned.

Medlemsforeninger og -grupper inviteres til at sende en grydeklar og kort præsentation - max. 5 korte linjer incl. kontaktoplysninger –  som nedenstående:

Foreningens/gruppens navn: _____________________                                                                                                                                                                                                                Foreningens/gruppens formål: _____________________                                                                                                                                                                                                                                                  Vi vil gerne have flere frivillige til: _____________________                                                                                                                                                                                                                        Kontaktoplysninger: _____________________

 

Dette sættes kreativt op i en helsides annonce – tænker noget i denne retning . . .

Der er ikke plads til alle medlemmer – derfor efter først til mølle princippet . . .

De grydeklare og korte præsentationer sendes til:

post.frivillighedscenterskive@gmail.com

SENEST 27. juni 2018

 

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Nyhedsbrev - Persondataforordning - 29. maj 2018

Nedenstående er sendt til medlemmer af Frivillighedscenter Skive.

Materialet er 25/5 modtaget fra FriSe, der er Frivilligcentrenes paraplyorganisation.

 

 

Persondata: Ny guide og skabeloner fra CFSA

I en helt ny rådgivningsguide om persondata for foreninger og frivillige organisationer på det sociale område giver Center For Frivilligt Socialt Arbejde overblik over, hvad I som forening skal gøre for at overholde den nye persondataforordning (GDPR), der træder i kraft fredag den 25. maj 2018.
Guiden giver dig svar på, hvad personoplysninger er, hvornår I som forening må behandle personoplysninger, og hvilke principper for god databehandlingsskik, der gælder, når I fx indsamler oplysninger om jeres brugere, frivillige og medlemmer. 
I guiden finder du desuden gode råd og redskaber til at udarbejde lovpligtige dokumenter som fortegnelser, privatlivspolitik og databehandleraftaler. Og endelig indeholder guiden en liste med de vigtigste ord og begreber, som er gode at kende, når I arbejder med persondata. Se skabelonen til datafortegnelse og skabelon til privatlivspolitik
Guiden er udarbejdet af CFSA’s rådgivere og undervisere i samarbejde med Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor ved juridisk fakultet ved Syddansk Universitet og ekspert i persondataret.
Se også FriSes seneste nyhedsbrev, hvori du finder en oversigt over opgaver og dokumenter udarbejdet af FriSe, der tager udgangspunkt i materiale fra CFSA og DGI.

 

Persondata: Skabelon til Datafortegnelse

Når I behandler personoplysninger, skal I kunne dokumentere, at I behandler dem efter reglerne i persondataforordningen. I skal derfor udarbejde en eller flere såkaldte fortegnelser, der beskriver, hvilke personoplysninger I behandler (både almindelige og følsomme), hvorfor og med hvilket formål I behandler oplysningerne, samt hvordan I behandler oplysningerne. Det er et krav, at fortegnelser er skrevet ned.
Som en del af deres tilsynspligt kan Datatilsynet forlange dokumentation for, at I overholder persondataforordningen. Derfor skal I opbevare jeres datafortegnelser et tilgængeligt sted. Husk også at I løbende skal justere og ajourføre jeres fortegnelser.
I kan lade jer inspirere af denne skabelon fra CFSA, der er tilpasset foreninger og frivillige organisationer på velfærdsområdet. I bør udbygge og tilpasse den, så den passer til foreningen og jeres specifikke behov. Skabelonen er udarbejdet af CFSA efter inspiration fra DGI.

 

Persondata: Skabelon til Privatlivspolitik

Når I behandler personoplysninger, har I oplysningspligt over for de personer, I registrerer oplysninger om. Som følge af jeres oplysningspligt skal I udarbejde en privatlivspolitik. Privatlivspolitikken er et dokument, der fortæller fx medlemmer, frivillige og brugere om, hvordan I behandler oplysninger om dem, hvorfor I opbevarer bestemte oplysninger (fx mailadresser), hvad I bruger oplysningerne til, og hvem i foreningen de kan henvende sig til, hvis de vil have ændret eller slettet deres data. Privatlivspolitikken skal være tilgængelig for de personer, I behandler oplysninger om. Derfor kan I med fordel lægge privatlivspolitikken på foreningens hjemmeside. I kan lade jer inspirere afdenne skabelon fra CFSA, der er tilpasset foreninger og frivillige organisationer på velfærdsområdet. I bør udbygge og tilpasse den, så den passer til foreningen og jeres specifikke behov. Skabelonen er udarbejdet af CFSA efter inspiration fra DGI.

 

Persondata: Databehandleraftale med Forfra/Moesborg Net-up

I skal indgå databehandleraftaler med alle samarbejdspartnere og leverandører, der opbevarer eller behandler data for jer. Datatilsynet har udarbejdet en skabelon til en databehandleraftale, men en del samarbejdspartnere vil ofte have egne skabeloner, fx Mailchimp, som flere medlemmer anvender til nyhedsbreve.
Anvender I hjemmesideløsningen udbudt af Forfra Webdesign, skal I have en databehandleraftale med Moesborg NET-UP, som er firmaet bag Forfra Webdesign.  
Udfyld kontaktoplysninger her, og Moesborg NEt-up vender tilbage med en databehandleraftale til underskrift. 

 

Persondata: Mulighed for flere lokale kurser

Flere end 1.200, herunder mange af FriSes medlemmer, har deltaget på forårets webinars og seminars om persondata arrangeret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Der er ikke planlagt yderligere webinars på denne side af sommerferien. 
Husk muligheden for at få et gratis duplikeringskursus ud til jeres egne medlemmer, såfremt I kan samle 15 personer fra minimum tre lokale foreninger. Den mulighed har fx Frivilligcenter Herning og Frivilligcenter Ikast-Brande benyttet sig af, og også Frivilligcenter Middelfart og Frivilligcenter Hørsholm har kurser om persondata planlagt. Læs mere om muligheden for et lokalt kursus.  
Spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt CFSAs konsulent og ekspert i persondata Torsten Højmark Hansen, som står klar med råd og vejledning.

 

Ovenstående er sendt til medlemmer af Frivillighedscenter Skive.

Materialet er 25/5 modtaget fra FriSe, der er Frivilligcentrenes paraplyorganisation.

 

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Nyhedsbrev - Frivillighedsbazar den 10.10.2018

Kære medlemmer

Her er vedhæftet invitation til Frivillighedsbazar 10.10.2018

Det er en god mulighed for synliggørelse og evt. nye frivillige.

Uddybende vedr. tilmelding, program mv. se vedhæftede.

Vi beder jer formidle det videre i jeres forening, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Annoncen i Midt På Ugen 23.05.18

 

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Invitation til frivillighedsbazar

Nyhedsbrev - Debat: Flere frivillige med handicap er en gevinst for alle - 18. maj 2018

Kære alle.

                                                                                                                                                                                                                                                                                        Vi Vi sender nedenstående artikel til alle i vores adressekartotek, som information – inspiration – motivation -                          

og beder jer formidle det videre.

Ønsker jer alle et godt ”Skive Møde” og en god pinse !!                                                                                                                                                                             

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Debat: Flere frivillige med handicap er en gevinst for alle

Debat1. maj 2018 kl. 2:00

(Foto: Bjarke Ørsted/ Ritzau Scanpix)

DEBAT: Det er en fordel for både det enkelte menneske med handicap, for den frivillige verden og for samfundet, at vi bliver bedre til at få alle med i de frivillige foreninger, skriver Mads Roke Clausen og Thorkild Olesen.

Af Mads Roke Clausen og Thorkild Olesen
Hhv. formand, Frivilligrådet og fungerende formand, Det Centrale Handicapråd

Kan man være besøgsven, når man har et synshandicap? Lektiehjælper, når man sidder i kørestol? Eller stå i et folkekøkken, når man har ADHD?

Selvfølgelig kan man det! Selvom der fra tid til anden skal tages ekstra hensyn. Det sker desværre bare sjældent.

Mange mennesker med handicap vil gerne deltage i de frivillige sociale foreninger. Og det giver tilmed gode resultater, når det lykkes for foreningerne at inddrage mennesker med fysiske og psykiske handicap.

Fakta - Citat:
"Det er på denne måde både en fordel for det enkelte menneske med handicap, for den frivillige verden og for samfundet, at vi bliver bedre til at få alle med."
Roke Clausen og Thorkild Olesen Formand, Frivilligrådet og fungerende formand, Det Centrale Handicapråd

Desværre ser vi en stigende tendens til, at det primært er de veluddannede, dem i job og dem med et stort netværk, der er frivillige. Arbejdsløse og mennesker med handicap ses sjældnere i den lokale fodboldklub, til spejdermødet eller på scenen i amatørteateret.

Der er ofte et kunstigt skel mellem de frivillige og brugerne, som ikke gavner foreningerne. Det skaber en risiko for, at de mennesker, som foreningerne gerne ville inddrage og skabe fællesskab med, bliver reduceret til passive modtagere.

De frivillige foreninger er også for handicappede
Marie Tolstrup Hansen fra Frivilligjob.dk skriver i sit indlæg i Altinget den 13. april, at mangfoldigheden i den frivillige verden alt for ofte reduceres til at spørgsmål om køn og alder. Det er en vigtig pointe, for mangfoldighed er netop så meget mere.

Det er ifølge hende kun fem-otte procent af organisationerne på Frivilligjob.dk, der har aktive overvejelser om behov hos mennesker med handicap, kronisk syge eller psykisk sårbare med i deres jobbeskrivelser.

Det er ærgerligt, for det styrker foreningerne at få flere med – også når der fra tid til anden skal tages et ekstra hensyn. Når mennesker med og uden handicap mødes i det frivillige liv, skaber det grundlag for, at der kommer nye ideer i spil, og der bliver tænkt frivillighed på nye måder.

Fordomme og barrierer smelter væk af smil og møder mellem mennesker. Og foreninger er et fantastisk forum til at opnå netop det, fordi vi samles om fælles interesser på tværs af vores forskelligheder. Det handler ikke om, hvem du er, men hvad du interesserer dig for.

Det er også grunden til, at foreningerne er så vigtig en spiller, når det handler om, hvordan man kan komme fordommene om mennesker med handicap til livs.

Det er dog ikke kun foreningerne, der skal have øjnene op for, at mennesker med handicap kan have en masse at bidrage med. Det gælder i høj grad også personerne med handicap selv. Mange skal gå fra at se sig selv som en, der har brug for hjælp, til at være en, der har ressourcer og kan gøre noget for andre.

Alle vinder ved mangfoldige foreninger
Vores samfund vinder på den lange bane og bliver bedre. Bare det, at mennesker med handicap får udvidet deres netværk gennem deltagelse i foreningslivet, spiller ind på rigtig mange andre arenaer: Jobmuligheder, trivsel og bedre sundhed. Det er på denne måde både en fordel for det enkelte menneske med handicap, for den frivillige verden og for samfundet, at vi bliver bedre til at få alle med.

Derfor opfordrer vi de frivillige foreninger til at give sig selv et servicetjek. Vi opfordrer til, at man overvejer, om man som forening er god nok til at tænke mangfoldigheden bredere end blot alder og køn, og om man kan gøre en ekstra indsats for at få del i alle de positive effekter, det har at få flere frivillige med handicap med.

Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Tre problemer skal overvindes - Artikel fra Information 16.05.18

Til orientering:

Nedenstående er kronik fra INFORMATION - 16.05.18 – ved Mads Roke Clausen, formand for Frivilligrådet (tidl. direktør i Mødrehjælpen).

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Socialpolitik: Brugerne tør åbne sig mere op over for de frivillige

Frivillige udfylder et tomrum i socialpolitikken, fordi de kan indgå i et mere ligeværdigt forhold til borgeren end dem i myndighedssystemet, som registrerer og sanktionerer

Frivillige på arbejde i køkkenet hos et værested drevet af Kirkens Korshær i Helsingør. De frivillige har en vigtig funktion i et socialsystem, hvor det offentliges funktion er blevet mere og mere fokuseret på hovedsaligt at sætte folk i arbejde.

Mads Nissen

16. maj 2018

For nogle uger siden mødte jeg en af de unge, som vi så ofte taler om. En ung kvinde, der var droppet ud af sin uddannelse, og som kæmpede hårdt med ensomhed, psykiske problemer og en stærk følelse af at være uden for fællesskabet. For mig er Emma et meget rammende billede på de komplekse sociale problemer, vi som samfund står over for.

Derfor er det også med hende i tankerne, at jeg med stor interesse har fulgt de forskellige bud på, hvor socialpolitikken skal hen her i Informations spalter.

Jeg synes, der har været virkelig gode tanker fra både børne- og socialministeren og andre stærke stemmer på feltet. Men jeg synes, der er en helt central pointe, som fortjener mere opmærksomhed. Nemlig at en stærkere frivillig social sektor er et af de vigtigste svar på, hvordan vi kan hjælpe unge som Emma og andre udsatte og sårbare borgere bedre.

For mig at se er det på tide, at vi løfter blikket og kigger bredere ud. Ud i civilsamfundet. De sociale problemer, vi står over for i dag, er på mange måder anderledes og mere komplekse, end de problemer vores velfærdssamfund blev designet til at løse. Jeg er sikker på, at mange af de nye problemer løses bedst i et tæt og stærkt samarbejde med den frivillige sociale sektor.

De problemer, som blandt andre Emma kæmper med, kan ikke løses af sagsbehandleren på kommunen eller nede i det lokale jobcenter alene. Her er der brug for noget af det, de frivillige sociale tilbud kan. Der er brug for tilbud som for eksempel Ventilen. Her kan ensomme unge møde andre unge, de kan spejle sig i, og de får mulighed for at blive en del af et fællesskab, som de føler sig set og anerkendt i.

Så når Niels Plough i sin kronik 7. april foreslår, at socialpolitikken skal være et mere centralt politikområde, og Per Schultz Jørgensen 21. april vil have den enkelte borger mere i centrum i den offentlige indsats, er jeg sådan set slet ikke uenig. For mig at se er det bare et alt for smalt blik.

De frivillige udfylder tomrum

Den frivillige sociale sektor kan noget helt særligt, og den kan udfylde noget af det tomrum, den nuværende indsats efterlader.

De frivillige kan bl.a. tilbyde et mere ligeværdigt forhold til borgeren. Når man ikke er en del af et myndighedssystem, som registrerer og sanktionerer, tør brugerne åbne sig mere op og kan få større værdi af den menneskelige relation.

Det er f.eks. tilfældet, når familievennerne i Home-Start giver praktisk hjælp i hjemmet og har tid til en snak og på den måde er med til at forebygge kriser i pressede småbørnsfamilier. Og når et tilbud som Danners telefonrådgivning hjælper den voldsramte kvinde, der ikke tør gå til myndighederne af frygt for at få fjernet sine børn.

Det er vigtigt at slå fast, at de frivillige ikke skal overtage fagprofessionelles vigtige arbejde. Det hverken kan eller skal de. Mit bud er ikke en ultraliberalistisk drøm om, at en frivillig social sektor kan gøre de offentlige tilbud overflødige. Al viden på området peger på, at de lande, der har et stærkt offentligt socialt sikkerhedsnet, også er de lande, hvor den frivillige sociale sektor har de bedste vilkår.

Tre problemer skal overvindes

Det er derfor helt nødvendigt, at både de offentlige tilbud og de frivillige sociale organisationer får de bedst mulige betingelser. Det har de ikke lige nu. Jeg ser særligt tre problemer i den socialpolitiske indsats, som lige nu står i vejen for, at vi kan hjælpe vores udsatte og sårbare grupper bedre.

Det første problem er den måde, vi anskuer sociale problemer på. Alt for ofte bliver der talt om de sociale udfordringer som byrder. Byrder for statskassen, kommunekassen, skatteborgernes pengepung. Og derfor bliver målet implicit noget, der handler om at komme af med de byrder. Målet bliver at gøre borgerne til duelige soldater i konkurrencestaten geledder.

Den tilgang har jeg blandt andet set udfoldet i en stor dansk kommune, der helt åbent sagde, at beskæftigelse er løsningen på alle sociale problemer. I min optik er målet med socialpolitikken altså ikke bare at få borgerne i arbejde, men at de helt grundlæggende har det godt.

Det andet problem er det voksende unødvendige bureaukrati, der sander både den offentlige og den frivillige sociale sektor til. Styringsiveren og en meget detaljeret lovgivning har grebet om sig og har skabt unødvendigt papirnusseri.

Det ser vi bl.a. i de omfattende ansøgningsskemaer og komplicerede afrapporteringer, frivillige sociale foreninger skal igennem, selv når de søger om relativt små beløb. Vi så det også med det sociale frikort. En virkelig god idé, som kan hjælpe udsatte mennesker i arbejde. Men som er endt i et bureaukratisk mareridt, hvor to tredjedele af pengene til initiativet i dag går til administration.

Det tredje problem er den voksende projektmani, som et par af de tidligere kronikører, Knud Ryom og Flemming Jensen, også problematiserer 5. maj. Ligesom dem mener jeg, at komplekse sociale problemer ikke kan løses hverken hurtigt eller i en enstrenget indsats. Uanset om de findes i indvandrermiljøer eller etnisk danske miljøer.

Lidt hårdt sat op: Det er altså vanskeligt at løse problemerne med social arv eller social kontrol med en fireårig satspuljebevilling. I stedet for at tage ansvar for at investere i en sammenhængende og langtidsholdbar socialpolitisk indsats, har staten opbygget en model, hvor socialpolitikken primært består af en myriade af kortvarige projekter. Projekt efter projekt. For de institutioner, der skal løfte indsatsen, er det en ørkenvandring. Det hænger dårligt sammen med, at sårbare og udsatte mennesker har behov for stabilitet.

Bedre samarbejde mellem sektorer

Hvis vi skal lykkes med at skabe bedre betingelser for en samlet socialpolitisk indsats, hvor både den offentlige og den frivillige sociale sektor bringes bedst muligt i spil, skal vi løse de tre problemer. Og vi skal sætte baren højere, end vi gør i dag.

For at få de frivillige sociale tilbud bedre ind i løsningen af problemerne, skal de tænkes mere konsekvent og systematisk ind. Det kræver, at vi bliver bedre til at understøtte den frivillige sektor på alle niveauer. Ikke bare fra centralt hold, hvor vores politikere skal sikre bedre kontinuitet i indsatser og fjerne unødigt bureaukrati.

Den enkelte kommune skal også have klare strategier for, hvordan samarbejdet med de frivillige sociale organisationer kan opdyrkes og bruges mere konsekvent. Det kan f.eks. være som i Frederiksberg Kommune, hvor kommunens ældrepleje har et systematisk samarbejde med Ældre Sagen og andre frivillige foreninger, der har tilbud målrettet ældre borgere.

Det betyder f.eks., at plejepersonalet kan hjælpe den isolerede ældre med at blive tilmeldt et af de mange tilbud hos lokale foreninger, f.eks. motionshold og fællesspisning. Det tætte samarbejde mellem kommunen og de frivillige kræfter bygger dermed en bro ind til et meningsfuldt fællesskab for mange ældre.

På den anden side stiller det her også krav til den frivillige sociale sektor. De frivillige sociale organisationer har f.eks. et ansvar for at blive endnu bedre til at levere kvalitet og stabilitet, hvis de skal kunne bruges mere systematisk til at løse de sociale udfordringer, vi som samfund står over for.

Det er min drøm, at vi kan få skabt en mere fokuseret socialpolitik, gennemsyret af høj faglighed og høje standarder, og hvor den offentlige sektor samarbejder med den frivillige sektor, hver gang det giver værdi for den enkelte borger. Det er min drøm, at vi kan tilbyde en ung kvinde som Emma mere end hjælp til at opretholde en vis levestandard. At vi kan hjælpe flere som hende til et værdigt og meningsfuldt liv, hvor den enkelte er en del af stærke fællesskaber og har reel frihed til at gribe de muligheder, vores samfund tilbyder.

Mads Roke Clausen er formand for Frivilligrådet

Nyhedsbrev - Støttemuligheder hos Realdania - 16. maj 2018

Kære medlemmer

Så er der nye støttemuligheder hos Realdania – se nedenstående.

Vi beder jer formidle det videre i jeres forening, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 


Realdania har nye millioner til frivillige og fællesskaber med en god ide

Realdanias ildsjælekampagne har været en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til mange frivillig-projekter over hele landet. Nu har Realdania besluttet at fortsætte kampagnen med yderligere tre ansøgningsmuligheder, hvortil der afsættes nye 45 mio. kr.


Læs mere på Realdanias hjemmeside

 

Nyhedsbrev - Pulje klar til bedre livskvalitet på plejehjem - 25. april 2018

Kære medlemmer

Her er 2 puljeopslag til igangsættelse af aktiviteter, som kan styrke livskvaliteten blandt ældre på plejehjem og i plejeboliger.

Puljerne kan også søges af frivillige foreninger og organisationer – og private personer.

Ansøgningsfrister og uddybende – se nedenstående.

Vi beder jer formidle det videre i jeres forening, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 

Pulje klar til bedre livskvalitet på plejehjem

23. apr 2018, 12:51 Ældre & Handicap

Så er det nu, der kan søges penge fra puljen til mere livskvalitet på plejehjemmene. Undersøgelse har vist at et bredt udvalg af aktiviteter er et af de punkter, hvor plejehjemmene bedst kan forbedre beboernes livskvalitet. Kulinariske oplevelser, petanque, havearbejde, musik, dans eller en wellness-oplevelse. Det er nu, man skal søge, lyder det fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Projekter kan være rettet mod en bestemt beboergruppe eller være tilrettelagt på forskellige niveauer. Det kan fx være musik og sang, hvor nogle måske bare ønsker at være med på en lytter, mens andre har lyst til at danse. Omdrejningspunktet er at imødekomme beboernes forskellige behov og ønsker i forhold til aktiviteter og samvær, som skaber livsglæde og livskvalitet. Og medarbejderne spiller en vigtig rolle i den forbindelse.

Der kan samlet ansøges om 11,6 mio. kr. i puljen for livskvalitet på plejehjem og plejecentre. Fristen er 4. juni 2018.

Puljen kan ansøges af både kommunale, selvejende og private plejehjem og plejecentre samt af private personer og frivillige organisationer.

Start projektperiode: 1. juli 2018 og 1. januar 2019. Samme ansøgningsfrist for begge: 4. juni 2018 kl. 12.00.

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2016 blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. over fire år til at øge livskvaliteten på landets plejehjem og plejecentre. Der er afsat 4 mio. kr. i 2016, 5 mio. kr. i 2017, 5,5 mio. kr. i 2018 og 5,5 mio. kr. i 2019 til initiativer indenfor puljens anvendelsesområde. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje til at understøtte aktiviteter, som kan bidrage til at styrke den personlige og sociale trivsel blandt ældre på plejehjem og i plejeboliger, og som kan forebygge ensomhed og social isolering. 


Puljernes formål
Livet på plejehjem skal anskues med beboernes øjne. Det er beboernes hjem, og der skal være fokus på beboernes dagligdag og på det, der har betydning for den enkelte ældre. Formålet med puljen er at styrke livskvaliteten blandt beboerne på plejehjem og på plejecentre. Dette kan eksempelvis ske ved at igangsætte aktiviteter, som kan skabe gode oplevelser, relationer og socialt samvær og på den måde bidrage til at styrke den personlige og sociale trivsel blandt beboerne og bl.a. forebygge ensomhed og social isolation. Puljen skal derfor sætte fokus på projekter og aktiviteter i hverdagen, der kan skabe livsglæde for beboerne på plejehjem og på plejecentre. Det er individuelt, hvad der skaber livskvalitet for den enkelte, og aktiviteterne kan på den baggrund tage form af forskellige aktiviteter og rammer om socialt samvær. 

Projektets målgruppe
Målgruppen for projektet er ældre beboere på plejehjem og i plejeboliger, herunder også ældre med demens. 

Ansøgerkreds
Puljen kan søges af:

  • Kommunale plejehjem/plejecentre
  • Private og selvejende plejehjem/plejecentre
  • Frivillige foreninger og organisationer
  • Private personer

Denne ansøgerkreds kan ansøge puljen om støtten til initiativer og projekter inden for puljens formål. Læs mere i retningslinjerne nedestående. 

 

Fakta om puljerne 

5,8 mio. kr. for 2018. Projektperioden løber fra 1. juli 2018
5,8 mio. kr. for 2019. Projektperioden løber fra 1. januar 2019

Ansøgningsfrist for begge puljer er mandag den 4. juni 2018 kl. 12.00.

Ønsker man at søge midler til samme projekt for både 2018 og 2019, så skal der indsendes to separate ansøgninger. Der skal bruges forskellige ansøgningsskemaer. til ansøgning om midler i hhv. 2018 og 2019, men ansøgningerne kan være ens. Desuden skal man angive, hvorvidt ansøgningerne evt. afhænger af hinanden således det eksempelvis er angivet, hvis der søges støtte til et samlet projekt løbende i begge puljeperioder. I så fald skal der dog ligeledes fremsendes to ansøgninger. Det skal markers i overskriften på e-mailen, med vedhæftede ansøgning, hvilket år ansøgningen relaterer sig til.

Bemærk, at der tages forbehold for vedtagelse af finansloven for 2019, men midler for både 2018 og 2019 fordeles i denne ansøgningsrunde.

Hent ansøgningsskema/budgetskema og retningslinjer nedenstående.

 

Sidst opdateret 23-04-2018

Puljen med projektperiode fra 1. juli 2018

Retningslinjer for puljen (pdf)

Ansøgningsskema og budgetskema  (Word) 

Ansøgningsfrist: 4. juni 2018 kl. 12.00.

Pulje med projektperiode fra 1. januar 2019

Retningslinjer for puljen (pdf)

Ansøgningsskema og budgetskema   (Word)

Ansøgningsfrist: 4. juni 2018 kl. 12.00.

Kontakt:

Faglige spørgsmål
Signe Dilling-Pedesen
Mail: sdpe@sum.dk

Lars Grunnet
Mail: lgr@sum.dk

Økonomi og administration

Kasper Dahl
Mail: kda@sum.dk

Nyhedsbrev - 5. marts 2018

Kære medlemmer

Nedenstående er Nyhedsbrev vedr. Frivillig Fredag 2018.

Frivillighedscenter Skive hjælper gerne med idéudvikling og sparring – lad blot høre.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Husk generalforsamlingen 21.03.18 - kl. 17 - i Møllegården.

Der vil blive serveret en let anretning, tilmelding er derfor nødvendig.

Tilmelding til:  post.frivillighedscenterskive@gmail.com

Ved tilmelding skal oplyses: Navn - mailadresse - tlf./mobilnr. - hvilken forening/gruppe, du repræsenterer - eller om du er personligt medlem.

Tilmeldingsfrist: 11. marts 2018.

Du er tilmeldt, når du har modtaget en mail, der bekræfter din tilmelding.

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Frivillig Fredag 2018

– Her er vi seje sammen

Fredag d. 28. september 2018 er det Frivillig Fredag – Danmarks nationale frivillighedsdag. Rundt omkring i landet bliver frivilligheden fejret og vist frem med et væld af arrangementer. Vi håber, at I har lyst til at være med til at fejre frivilligheden på Frivillig Fredag hos jer i år, og vi glæder os til at se de mange spændende aktiviteter!

Alle kan være med

Alle med interesse for frivilligheden er inviteret til at være med. Det eneste krav er, at I har lyst til at være med til at fejre og vise frivilligheden frem hos jer. Det kan fx være, I er en forening, et frivilligcenter, en kommune, et lokalt frivilligråd, en virksomhed, en skole, et plejecenter, et boligområder eller noget helt andet. Uanset hvor I kommer fra, er I velkomne!

Frivilligrådets sekretariat støtter op om jeres lokale aktiviteter med gratis merchandise-pakker med plakater, bolsjer og balloner, et tema-seminar til efteråret, nyhedsbreve med inspiration, PR og med inspiration til aktiviteter, som I kan se på hjemmesiden. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, kan du gøre det her.

Tema: Her er vi seje sammen

For at give inspiration til nye, anderledes aktiviteter hos jer, udvikler vi hvert år et nyt tema for Frivillig Fredag. Temaet for 2018 er Her er vi seje sammen. Temaet inviterer jer til at vise jeres lokale frivillighed frem og alt det, der gør netop jeres lokalområde, forening eller gruppe til noget helt specielt, som I er stolte af.

Når vi engagerer os som frivillige eller aktive medborgere gør vi Danmark til et bedre sted at bo. Vi lærer nye mennesker at kende, som vi måske ikke ellers ville have mødt og får tillid til hinanden. Det bidrager til sammenhængskraften. Når vi går sammen, kan vi mere, end vi kan hver for sig og det frivillige engagement giver grundlag for nye aktiviteter og initiativer lokalt.

Vi opfordrer jer til at bruge Frivillig Fredag til at synliggøre, hvad frivilligheden betyder for jeres lokalområde. Det kunne fx være I havde lyst til at lave en udstilling om, hvorfor I er så seje lige netop i jeres område eller forening, eller dele de gode historier i avisen eller på de sociale medier.

I kan også bruge dagen til at udvikle aktiviteter, der gør jeres lokalområde endnu bedre. Det kan fx være en workshop, hvor I lærer at starte jeres egen byhave eller en stor frivilligfest, hvor I lærer hinanden bedre at kende på tværs af foreninger i lokalområdet eller noget helt tredje.

Hele Danmark er med!

Frivillig Fredag foregår i hele landet. I 2017 var der over 400 forskellige aktiviteter i hele 81 kommuner landet over. Danskerne kunne læse om dagen i over 300 artikler i lokalaviser og hjemmesider. De mest udbredte aktiviteter var fester og prisuddelinger, debatarrangementer og foredrag, åbent hus hos foreningerne, udstillinger og gadeevents.

Kom godt i gang

På hjemmesiden www.frivilligfredag.dk har du mulighed for at finde inspiration i tidligere års aktiviteter og koncepter, der retter sig mod forskellige målgrupper. Koncepterne kan downloades her: http://www.frivilligfredag.dk/koncepter og omfatter:

  • Frivillig Fredag praktik – kommunalpolitikere i praktik i frivillige foreninger
  • Erhvervsleder i praktik – erhvervsledere og foreninger samarbejder
  • Vindue for en forening- butikker udlåner deres udstillingsvinduer til foreninger
  • Lærer for en dag – efterskoler deltager på Frivillig Fredag
  • Aktive lokalsamfund – aktivitetsidéer til Frivillig Fredag i lokalområdet
  • Veje til deltagelse – hvordan får vi flere med i de frivillige fællesskaber?

I er altid velkomne til at kontakte Frivilligrådets sekretariat for sparring, spørgsmål og information. Vi sender løbende nyhedsmails og deler inspiration på hjemmeside, Facebook og Instagram.

Frivillig Fredag falder altid den sidste fredag i september, i år altså d. 28. september, men lige som i de foregående år, kan man vælge at lægge sine aktiviteter i ugen op til, hvis det passer bedre i jeres planlægning.


Med venlig hilsen
Frivilligrådets sekretariat

___________________________________________________________________________
For mere information, kontakt Katrine Tonboe Jacobsen, ktj@frivilligraadet.dk, tlf. 61 96 00 03

www.frivilligfredag.dk

 

GENERALFORSAMLING i Frivillighedscenter Skive - 12. februar 2018

Til medlemmer af Frivillighedscenter Skive.

Der indkaldes til generalforsamling i Frivillighedscenter Skive

onsdag den 21. marts 2018 kl. 17.00 på Møllegården, Møllegade 5, Skive

 

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vedtægterne findes på www.frivillighedscenterskive.dk

 

Dagsorden og regnskab vil blive sendt til medlemmer pr. mail.

Forslag fra medlemmer skal være formanden i hænde senest 28.02.18.

På valg er:

  • Anni Andersen (modtager genvalg)
  • Inger Marie Toft (modtager ikke genvalg)
  • Anne Sørensen (modtager ikke genvalg)


Der vil blive serveret en let anretning, tilmelding er derfor nødvendig.

 

Tilmelding til post.frivillighedscenterskive@gmail.com

 

Ved tilmelding skal oplyses: Navn - mailadresse - tlf./mobilnr. - hvilken forening/gruppe, du repræsenterer - eller om du er personligt medlem.

 

Tilmeldingsfrist: 11. marts 2018.

Du er tilmeldt, når du har modtaget en mail, der bekræfter din tilmelding.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Generalforsamlings indkaldelse pdf

Nyhedsbrev med inspiration udefra . . . - 8. februar 2018

Vi beder jer formidle inspirationen videre i jeres forening, uddannelsessted, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Med venlig hilsen


Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 

Kilde:

Skraldecaféen

Aarhus / januar 4, 2018

Skraldecaféen

Skraldecaféen er startet som et mobilt pop-up køkken, bygget af genbrugsmaterialer.
Det er et fællesskabsdrevet socialøkonomisk oplevelseskøkken.
Det blev første gang sat op i Mølleparken i Aarhus i Juli 2015, og siden er det blevet til mere end 100 arrangementer, ikke kun i Aarhus, men også i Roskilde, Ebeltoft, Aalborg, Randers og Silkeborg.
Skraldecaféen er ikke nogen almindelig café. Det er faktisk slet ikke nogen café.
I Skraldecaféen er der ingen kokke og der er ingen tjenere og der er ingen, der laver og servere din mad for dig.

Til gengæld er det ganske gratis at være med.

Skraldecaféen arbejder ud fra en tanke om, at alle kan bidrage med noget. Og derfor laves der ikke mad TIL folk, men MED folk. Så selv de, der ikke har den store erfaring med madlavning, kan være med, for der er rig mulighed for at lære af nogen, der har mere erfaring end man selv har. I Skraldecaféen er det muligt at møde folk i alle aldre, lige fra børn til pensionister. Samtidig arbejder Skraldecaféen med at nedbryde den kassetænkning, der i høj grad præger samfundet. I Skraldecaféen er alle lige og alle kan være med – uanset om man er hjemløs, studerende, borgmesteren eller endda Dronning Margrethe. Og kan man ikke lave mad, så er der også mulighed for at være en del af Verdens Hyggeligste Opvask, som foregår på ægte spejdermanér.

Skraldecaféen handler dog ikke kun om mad. Maden er kun det værktøj, der bruges, til at skabe nye fællesskaber omkring det, at lave mad sammen. For mad er noget, alle har en relation til, og derfor også et emne, de fleste har nemt ved at finde noget at føre en samtale omkring – selv med mennesker, de ikke har mødt før.

Bag ideen til Skraldecaféen er to kontanthjælpsmodtagere, der skraldede i supermarkedernes containere efter lukketid, for at få de økonomiske ender til at nå sammen, men samtidig også for at hjælpe familier på overførselsindkomst, der havde svært ved at få pengene til at strække og få mad på bordet.
Ideen opstod ud fra et ønske om, at sætte fokus på den stigende skjulte fattigdom i Danmark, hvor flere og flere familier har svært ved at få råd til at få noget at spise hver dag – samtidig med, at supermarkederne smider flere tons mad ud dagligt. Skraldecaféen opstod som et forsøg på at udligne den ulighed og vise, at madspild ikke er noget, der nødvendigvis skal stoppes – men at det derimod er en ressource, der bare skal udnyttes bedre, så den kan komme til gavn for dem, der har brug for den.

Derfor er de råvarer, der anvendes til arrangementerne, stadig skraldede fra supermarkedernes containere aftenen før.
Der er med vilje ikke lavet nogen aftaler med nogen butikker, da hensigten med projektet ikke er at stoppe madspild eller tage maden ud af munden på mennesker, der overlever af at kunne skralde. Derfor indsamles råvarerne på lige vilkår og i samarbejde med andre skraldere.

Skraldecaféen opererer ud fra et ordsprog om, at ”mad er ikke et privilegie, det er en rettighed”.

Men efterhånden som Skraldecaféen har udviklet sig, er den blevet til meget mere end bare et ”mad-projekt”. Skraldecaféen har vist sig at kunne noget, som man ikke finder ret mange andre steder. For det, der får Skraldecaféen til at fungere, er et fundament, hvor udfordrede borgere løfter hinanden og tager et fælles ansvar for noget, alle har et ejerskab i.

I Skraldecaféen er der ingen, der bestemmer. Dem, der har lyst, mødes hver tirsdag kl. 16, og på disse møder, besluttes det, hvad der skal ske i Skraldecaféen. Beslutningerne tages i fællesskab og alle har noget at skulle have sagt.
Derfor har Skraldecaféen givet flere udfordrede borgere i Aarhus en mulighed for at arbejde med deres egen personlige udvikling, i et tempo, de selv har været med til at bestemme og ud fra en præmis, de selv har været med til at tilrettelægge, således at disse mennesker får en mulighed for at udforske, hvad det er, lige netop de er gode til, og hvad det er, de brænder for – uden der er nogen, der lægger pres på dem.

Da Skraldecaféen er både unikt, nytænkt og bæredygtigt, samtidig med, at det tager fat i nogle af de større samfundsmæssige problemer, som fattigdom, madspild og ensomhed, har der været stor opbakning fra det kommunale, og derfor er der ved at blive udarbejdet en brugeraftale for en matrikel på sydhavnen i Aarhus, så det næste store projekt i Skraldecaféen vil blive at bygge en fast base ud fra en bæredygtig tilgang – noget, der selvfølgelig også gøres i fællesskab og hvor alle, der har lyst til at være med, er velkomne til at tage del i byggeriet.

Annbritt Jørgensen, medstifter www.facebook.com/skraldecafeen

Stop Spild Af Mad

København / februar 1, 2018

Stop Spild Af Mad

I år fejrer Danmarks største organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, 10 års jubilæum. Gennem de seneste 10 år har organisationen både igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, overskudsmadindsamlinger, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord. Og du kan være med til at blive frivillig hos Danmarks sejeste organisation mod madspild.

Over 900 frivillige var med til at uddele over 30 tons god gratis overskudsmad til værdi af over 4 millioner kroner fra 303 REMA 1000 supermarkeder til over 8.000 fattige danskere landet over. Det skete i Julen, den 23. december, hvor det landsdækkende projekt JULEOVERSKUD kørte på 3. år i træk. I Julen i år vil endnu flere fattige børn, kvinder og mænd vil blive hjulpet gennem JULEOVERSKUD.

Har man forstand på fødevarer og brug af madrester, man kan blive en af Stop Spild Af Mad’s mange madambassadører, og her kan man risikere at havne i de lokale og nationale aviser, radio og TV og på vegne af Stop Spild Af Mad bevægelsen inspirere tusindvis af danskere til grønnere madvaner.

Det er bare to af de mange aktiviteter som organisationen Stop Spild Af Mad har søsat gennem årene.

Læser man om madspild i Danmark, er Stop Spild Af Mad ikke til at komme udenom. Fokus på madspild giver i dag genlyd alle steder: fra landbruget, supermarkeder, kantiner og restauranter, forbrugernes hjem til de bonede gulve på Christiansborg og endda Kongehuset.

Stop Spild Af Mad er i dag Danmarks mest toneangivende i kampen mod madspild og er kendt ud over landets grænser. På 10 år har Stop Spild Af Mad bidraget til større fokus på madspild i Danmark og været med til at bringe Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Senest har BBC og CNN produceret tv-dokumentarer om Stop Spild Af Mad og BBC’s video på Facebook fik over 30 millioner visninger verden over.

Som stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er det blevet til en del priser bl.a. European Young Leader 2018 af tænketanken Friends of Europe, 1. placering på Nordic Business Report’s liste over “Top 20 Responsible Leaders in Northern Europe” 2017, The Womenomics Influencer Award 2016, Årets Dansker 2014, Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013, Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum 2013, JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris 2011.

Foreningen har et landsdækkende sigte og er almennyttig og uafhængig af politiske, religiøse og kommercielle interesser. I 2016 blev Stop Spild Af Mad formelt omdannet fra et privat ildsjæle initiativ til en nonprofit forening.

Har du lyst til at læse mere om organisation og bevægelsen Stop Spild Af Mad, til at blive en af organisationens mange hundrede frivillige ildsjæle eller generelt bidrage til kampen mod madspild, er du velkommen til at besøge organisationens hjemmeside.

Selina Juul, stifter www.stopspildafmad.org

Nyhedsbrev - ny aftale - genudsendt . . - 6. februar 2018

Ny aftale – her genudsendt:

 

Med venlig hilsen


Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Ny aftale om dagpengemodtagere og efterlønneres frivillige arbejde

Mandag, 28. august 2017

Nyhed

En ny aftale giver mulighed for, at dagpengemodtagere og efterlønnere kan udføre flere timers frivilligt arbejde uden fratræk i deres ydelse.

Fra 1. januar 2018 kan dagpengemodtagere og efterlønnere udføre frivilligt ulønnet arbejde i hhv 10 og 15 timer om ugen uden fratræk i deres ydelse. Det står klart efter at Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre her i weekenden indgik en aftale om at lempe og forenkle reglerne på området. 

Aftalen betyder, at dagpengemodtagere fremover kan udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 10 timer om uden at blive trukket i deres ydelse, så længe det foregår i en frivillig organisation. For efterlønnere bliver timegrænsen på 15 timer. For mennesker på fleksydelse vil der fremover ikke være nogen begrænsning for, hvor mange timer de kan udføre frivilligt ulønnet arbejde.

Mere råderum for mindre frivillige foreninger

Frivilligt ulønnet arbejde dækker fortsat ikke primær drift og vedligeholdelse. Mindre frivillige foreninger, hvor der typisk ikke er ansatte, og hvor frivillige driftsopgaver ikke tidligere har været varetaget af ansatte, er undtaget fra definitionen. Der lægges altså fortsat vægt på, at de opgaver, som frivillige løser, ikke må have karakter af lønarbejde.

Med den nye aftale ændres definitionen af frivillige foreninger og organisationer, så der fx ikke længere er krav om, at foreningens overskud skal gå til almennyttige formål. Den nye definition berører særligt idrætsområdet, som ikke tidligere har været fuldt omfattet af definitionen.

Aftalen forventes vedtaget i løbet af efteråret 2017 og gælder foreløbigt for to år.

Regler for frivilligt ulønnet arbejde for dagpenge- og efterlønsmodtagere 

For at der ikke skal være tvivl om, hvilke regler der gælder for dagpenge- og efterlønsmodtagere, der deltager i frivilligt, ulønnet arbejde – har vi udarbejdet en lille ”tidslinje”, som giver dig et overblik over, hvilke regler, der gælder hvornår.

  •          5. juni – 31. december 2017: Frem til årsskiftet gælder den såkaldte forsøgsordning og dagpenge- og efterlønsmodtagere kan i perioden deltage i frivilligt ulønnet arbejde i almennyttige foreninger og organisationer mv. i op til 15 timer om ugen uden modregning i deres ydelse. 
  •          1. januar 2018 – 31. december 2019: Dagpengemodtagere må deltage i frivilligt ulønnet arbejde i frivillige organisationer i op til 10 timer om ugen uden fratræk. For efterlønnere er timegrænsen 15 timer om ugen. 

Hold dig ajour med de gældende regler i vores guide

Reglerne for frivillige på dagpenge og efterløn er beskrevet i detaljer i vores guide "Regler for frivillige på dagpenge og efterløn". 

Se vores online guide "Regler for frivillige på dagpenge og efterløn" 

Indbydelse til fyraftensmøde den 28. februar 2018

Kære alle

DGI, Jobcenter Skive, Kultur På Tværs/Venligboerne, Sprogcenter Skive og Frivillighedscenter Skive inviterer til et spændende fyraftensmøde, hvor brobygningen mellem flygtninge og idrætsforeningslivet er i centrum.

Se vedhæftede indbydelse.

Tid og sted: Onsdag d. 28 februar kl.17-20 i Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive

Det er gratis at deltage

Tilmelding senest d. 25/2 via linket i vedhæftede indbydelse:

events.dgi.dk/start.aspx?an=201806003003

Kontakt: Kristian Buhl - krbu@skivekommune.dk / tlf. 61339043

Læs mere her: www.dgi.dk/netværkpåtværs (Link lukket)

Netværksforeningerne er støttet af Poul Due Jensens Fond.

 

Vi beder jer formidle det videre i jeres forening, gruppe, bagland, afdeling, netværk, mv. . .

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Nyhedsbrev - 17. januar 2018

Kære medlemmer  

Her nedenstående artikel fra Altinget 16.01.18 vedr. det nye Frivilligråd.  

Vedhæftet nederst i artiklen er materiale vedr. Aarhus som Frivillighovedstad 2018.

 

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

Her er de nyvalgte medlemmer af Frivilligrådet

Rasmus Løppenthin | 16. januar 2018 kl. 13:05

                                                                        

Socialminister Mai Mercado (K) har fået et nyt Frivilligråd. (Foto: Toke Kristiansen/Altinget.dk)

STEMMERNE OPTALT: Store profiler er på plads i det nye Frivilligråd. Men Røde Kors' generalsekretær blev overraskende forbigået af vælgerne i frivilligdanmark.

Vælgerne i frivilligdanmark har talt, og helt som ventet har Red Barnets Jonas Keiding Lindholm og den markante debattør Knud Aarup fået sæde i Frivilligrådet.

Derudover har vælgerne blandt andet fundet plads til Mirka Mozer, der er direktør i Indvandrer Kvindecentret, Fit for Kids-lederen Pelle Plesner og Jens Maibom Pedersen, som er formand for KFUM's Sociale Arbejde.

I alt otte nye ansigter er valg ind, mens børne- og socialminister Mai Mercado (K) har udpeget to, herunder formand Mads Roke Clausen.

Samtidig stiller KL med udviklingsdirektør Arne Eggert og Frivilligcentrene med John Hebo Nielsen.

Og Mai Mercado ser frem til samarbejdet med det i alt 12 mand store Frivilligråd.

"Valget har været en stor fornøjelse at følge. Det har været en rigtig valgkamp med programerklæringer fra kandidaterne. Jeg tror, at det har været med til at styrke den frivillige sektors bevidsthed om dens egen rolle i samfundet,” siger hun.

Store profiler fravalgt
Til gengæld er nogle markante aktører i civilsamfundet valgt fra af vælgerne. 37 kandidater stillede op, og Ældre Sagens kandidat Lars Linderholm fik ikke stemmer nok, ligesom Røde Kors' generalsekretær heller ikke fik en plads.

Og det overrasker SDU-professor Bjarne Ibsen.

“Jeg ville have troet, at en højt respekteret person som Anders Ladekarl ville blive valgt,” siger Bjarne Ibsen og fortsætter:

"Men jeg ser det som et udtryk for, at man har valgt de foreninger, som mest rent arbejder med det frivillige sociale område. Og Røde Kors har jo også den internationale indsats og arbejdet med flygtninge og indvandrere."

Ifølge Bjarne Ibsen skal vi oven på valget gøre os klart, at de otte nyvalgte ikke træder ind i hele civilsamfundets talerør.

"Vi har fået et råd, som ikke repræsenterer frivilligheden generelt. Og det kan jo være helt fint. Man skal bare gøre sig klart, at det her råd primært repræsenterer det frivillige sociale arbejde," siger Bjarne Ibsen.

Professionelle i spidsen for frivillige
Han bemærker samtidig, at seks ud af otte af de nyvalgte er ansatte og ikke valgte repræsentanter fra foreningsdanmark.

"Jeg synes helt principielt, at det er problematisk, at det først og fremmest er ansatte og professionelle, som nu skal tale på de frivilliges vegne. Man kunne godt have haft som et krav, at kandidaterne skulle være valgte, altså frivillige," siger Bjarne Ibsen.

Alligevel er han ikke i tvivl om, at rådet har en langt stærkere demokratisk legitimitet nu, hvor størstedelen er valgt af frivilligdanmark selv.

Og Bjarne Ibsen vurderer, at de samtidig kommer fra meget forskellige sider af det frivillige sociale område.

"Medlemmerne har nu en større mulighed for troværdigt at tale på det frivillige sociales vegne," siger han. 

DOKUMENTATION

Her er de 12 nye medlemmer af Frivilligrådet

Mads Roke Clausen, formand (tidl. direktør, Mødrehjælpen), ministerudpeget
Sara Krüger Falk (seniorchefkonsulent, DI), ministerudpeget
Anna Bjerre Thorsteinsson (direktør, GirlTalk.dk), valgt
Mirka Mozer (direktør, Indvandrer Kvindecentret), valgt
Pelle Plesner (leder, Fit for Kids) valgt
Ebbe Wendt Lorenzen (generalsekretær, Livsværk), valgt
Jens Maibom Pedersen (formand, KFUM's Sociale Arbejde), valgt
Knud Aarup (præsidiemedlem, Bedre Psykiatri), valgt
Jonas Keiding Lindholm (generalsekretær, Red Barnet), valgt
Thit Aaris-Høeg (adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar), valgt
Arne Eggert (udviklingsdirektør, KL), indstillet af KL
John Hebo Nielsen (formand, Frivilligcenter Gentofte og FriSe), indstillet af FriSe

 

---------- Videresendt meddelelse ----------
From: Susanne Hyldborg Jensen <jsuh@aarhus.dk>

Del og deltag i åbningen af Europæisk Frivillighovedstad – Aarhus 2018

Søndag 21. januar åbner Aarhus Kommune og Region Midtjylland officielt Europæisk Frivillighovedstad Aarhus 2018 - vi fejrer og udvikler frivilligheden i hele 2018.

Jeg håber, I vil hjælpe med at dele vedlagte materiale i jeres netværk og dermed være med til at sætte fokus på frivillighed og fællesskaber.

Med Venlig Hilsen

 

Susanne Hyldborg

Frivillighovedstad Aarhus2018

-----------------------------------

T: 20301497 E: jsuh@aarhus.dk

 

Strategi & Udvikling

Ledelsessekretariatet

Sundhed og Omsorg

Aarhus Kommune

Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

 

Download:

Postkort-opskrift | Postkort-frivillig | Postkort-uden tekstDel og deltag i åbningen

Nyhedsbrev - 9. januar 2018

Kære alle

Med ønsket om et  Godt Nyt År !

Sendes nedenstående årets første Nyhedsbrev.

Samtidig en rettelse til december nyhedsbrevet:

Kontaktoplysninger til Preben Sloht, Veterancafeerne er:  
Mail: preben.sloht@gmail.com  Tlf. 23 95 23 70  

Med venlig hilsen

Lis Torp
Frivillighedsguide og Leder af Frivillighedscenter Skive
Møllegården . Møllegade 5 . 7800 Skive
T: 9915 5772

 

Kender du typen?

Adfærd og kommunikation til møder afslører dit sande jeg

Hvilke forbrydere møder du til møderne?

Skrevet af

Brian Due
Ph.d., Adjunkt, partner i Nextwork
Københavns Universitet

 

Hvordan du sidder til møder, afslører alt om dig. Et øjebliksbillede af hvem du sidder ved siden af, hvordan du sidder på stolen, ved bordet, over for computeren eller papirblokken, om du er vendt mod sidemanden eller taleren, afslører dig. Er du f.eks. online-junkie eller krusedulle-kæltring? Gør du alt for at blive set, eller bruger du bare tiden på at tjekke e-mails, gemt væk bag skærmen? Du er, hvad du gør. Her er 14 forbryderiske mødetyper. Find dit værste slyngel-selv, og gør mødet til et bedre sted at være.

De findes i alle typer af organisationer og til alle typer af møder. De 14 forskellige mødedeltager-typer er irriterende på hver deres måde. De er banditter, slyngler og skurke, der skaber ballade på mødet.

Deres handlinger repræsenterer deres ideologi. Det er en kamp om at definere, hvad mødet går ud på. For eksempel: Online-junkien viser igennem sin adfærd, at det fysiske møde er ligegyldigt, mens facilitator-freaken viser det modsatte - at alle skal deltage aktivt og bruge deres krop fysisk på mødet.

Alle ved, hvor frustrerende møder kan være. Måske hænger det sammen med de forskellige mødedeltager-typer og deres forskellige ideologier og handlinger. Får vi blot udryddet de små skavanker, får vi måske også bedre møder. Virker det ikke, kan du læse møde-manualen her eller krea-guiden her.

Online-junkien: Kend ham på de flakkende øjne og den dysfunktionelle adfærd

 

Computeren er slået op, og han kigger ind i skærmen. Eller også tastes der løs på smartphonen neden under bordet, som om ingen kan se, hvad han laver. Han tror, at han hele tiden går glip af noget vigtigt ved at være til møderne, og han er derfor nødt til at holde sig konstant opdateret. Han kommunikerer en lukkethed samt afstandstagen til omverdenen og nuet. Han kan ikke deltage aktivt i mødet, fordi han skal besvare e-mails lige nu og her. Han tror, at organisationens sammenhængskraft står og falder med ham. Han lider af instant gratification: Behovet for at få et online-fix og nyheder konstant. Han er halvt til stede alle steder.

Særligt kendetegn: Han har flakkende øjne og svært ved indgå i samtaler, fordi han hele tiden lige skal tjekke. Han mister langsomt elementære sociale kompetencer.

Sætning: ”Jeg tænker, vi kan gøre øhhh (tjekker device) øhhh, hvor kom vi fra?”

Spot ham: Han har blikket stift rettet på en device – mens han snakker med dig eller en anden.

Forbedringspotentiale: Indfør device-frie dage. Prøv det. Det kan godt lade sig gøre.

Brainstorm-banditten: Kend ham på de post-it-klistrede fingre

Han skal hele tiden op og stå for at tegne et mindmap, og han har altid en skriggul post-it med sig. Han er sikker på, at alle ideer og forslag skal en tur igennem brainstorm-maskineriet, og der kan altid optimeres på en ide. Han kommunikerer kreativt overskud grænsende mod hysterisk tidsspild. Han synes, at beslutninger og implementeringer er vigtige, men farer alligevel hele tiden op til whiteboardet eller flipoveren for at tegne en relation, figur eller model.

Særligt kendetegn: Han render rundt med en krea-kasse under armen, fuld af tusser, post-its etc.

Sætning: ”Øøh, nu tænker jeg bare lige højt her”.

Spot ham: Han har alskens farvede tus-streger og post-it-klister på fingrene.

Forbedringspotentiale: Husk, at mødet drejer sig om at skabe værdi inden for en kort tidsramme.

Chef-beundrer-slynglen: Kend ham på latteren, når chefen joker

Han sætter sig altid ved siden af eller over for chefen, så chefen kan se, hvor flittig han er. Og endnu vigtigere, fordi han ved, hvor vigtigt det er at kunne sende og modtage små øjne, smil eller indforståede rynk med øjenbrynene, når de andre fejler. Han gør alt for at være indforstået med dem, der har magten. Og kollegaerne både ved det og kan se det.

Særligt kendetegn: Han griner altid højt og overdrevent længe af chefens jokes.

Sætning: ”Det minder mig om, det sagde den anden dag. Det var lige i skabet”.

Spot ham: Han er ved at skænke kaffe i chefens kop.

Forbedringspotentiale: Skaber sig fjender blandt kollegaer for ikke at være tilpas kollegial.

Stener-skurken: Kend ham på hans langstrakte og højlydte gaben

Han sidder med et hult udtryk under hele mødet. Han sover i virkeligheden bag facaden, men holder et tilsyneladende åbent udtryk – med hånden til kinden for at hovedet ikke skal dratte. Han responderer ikke på spørgsmål og bidrager ikke med nyt til mødet. Han er bare træt og keder sig bravt.

Særligt kendetegn: Han er umulig at få øjenkontakt med, da han stirrer mod et fast punkt for ikke at falde i søvn.

Sætning: ”… Hmm … mmm … aha … mm”

Spot ham: Han har en kop kaffe i hånden og babysavl på skulderen.

Forbedringspotentiale: Gå i seng i ordentlig tid, og deltag i møder, der er spændende.

Dommer-sjuften: Kend ham på hans overdrevent afslappede stil

Han har siddet i tusindvis af møder. Rutine er hans mellemnavn. Han kender hver en krog af organisationen. Han kan få ting til at ske, fordi han kender de rigtige mennesker. Han har tabt enhver tro på, at der kan komme noget godt ud af mødet. Han ved, at alle beslutninger bliver truffet ved kaffemaskinen bagefter. Og han skal i hvert fald nok sørge for, at det sker. Han agerer dommer og bedømmer af, hvad der skal vedtages og ikke vedtages. Han læner sig tilbage: armene bag hovedet og benet op ad bordet. Tilbagelænet og dovent. Han kommunikerer magt, kynisme og en laissez faire-tilgang til mødet og dagsordenen.

Særligt kendetegn: Han lægger ofte sit armbåndsur fra sig på bordet for at vise, at han alligevel har styr på tiden samt forventer effektivitet og resultater af de andre.

Sætning: ”Det får mig til at tænke på, da Jørgen Jørgsen i 1992 prøvede at få den samme ide igennem uden held”.

Spot ham: Han har et konstant ironisk og overbærende smil på læberne, da han ved, at det hele blot er en farce.

Forbedringspotentiale: Tag ansvar for mødet, og sørg for, at det ikke bliver så ligegyldigt som oplevet.

Fart-fanatikeren: Kend ham på excel-arket

Han har for travlt og er for vigtig til ethvert møde. Tid er penge og mange penge, hvis der sidder mange medarbejdere. Han elsker at regne ud, hvor dyrt et møde er i mandetimer. Opstillet i excel. Kreative løsninger og ideudvikling hjælper intet. Det er spild af tid. Her tæller kun execution og implementering. Han kommunikerer arrogance samt en afsky for smalltalk og hyggesnak. Hans mantra er hastighed og effektivitet, og han er altid på vej videre og væk fra mødet.

Særligt kendetegn: Han rejser sig ofte fra sin stol eller rykker sig nervøst rundt i den. Han kigger jævnligt på uret og gør det gerne, så alle kan se det.

Sætning: ”Nu har vi jo ikke hele dagen, så skal vi komme videre?”

Spot ham: Han ses med glædens smil over et veludfyldt regneark.

Forbedringspotentiale: Man skal være opmærksom på, at han short-cutter vigtige processer og stresser sine kollegaer.

Færd-fantasten: Kend ham på Fjällräven

Han keder sig på mødet og vil hellere være alle mulige andre steder. Specielt udenfor. Gerne på en rejse. Han drømmer om det store eventyr og bruger sin fritid på at rejse verden rundt. Han kommunikerer ugidelighed på mødet, fordi han virkelig gerne vil videre lige nu. Rejsen er købt. Kufferten pakket. Han vil bare af sted.

Særligt kendetegn: Han går altid rundt med en rejsebrochure i lommen og taler om sine rejser i alle pauserne.

Sætning: ”Det er ligesom i Guatemala, der løser de også opgaven på den måde”

Spot ham: Han har en perlehalskæde fra Tanzania eller et fletarmbånd fra Vietnam på.

Forbedringspotentiale: Man kan måske overveje, om han har det rigtige job? Hvad med at blive rejsearrangør eller -journalist?

Mega-mopseren: Kend ham på den negative attitude til alt og alle

Han er fjendtligt indstillet fra starten af. Han vil slet ikke være med til mødet. Han synes ikke, han er relevant og opfører sig, som om det er en sur pligt at være med. Han skuler ondt mod andre mødedeltagere, som han mener, har svigtet ham på forskellige tidspunkter. Han føler sig altid forurettet og misforstået. Han kommunikerer hævn og blodtørst med sine skulende øjne. Han forholder sig negativt til alle forslag og har altid nej-hatten på.

Særligt kendetegn: Han tror altid, at hele verden er imod ham.

Sætning: ”Det kan man ikke. Det gider jeg ikke. Det er dumt.”

Spot ham: Han sidder i et hjørne med armene over kors og skulende øjne.

Forbedringspotentiale: Han skal måske prøve et selvhjælpskursus i positiv psykologi?

Krusedulle-bøllen: Kend ham på de cigaretgule fingre

Han tror, han er Picasso, eller også keder han sig bare bravt. Nogle gange tegner han figurer, der er meningsfulde for ham selv, andre gange er der rene pludder- og kaosmønstre på papiret. Det kommer an på, om han tror, at andre kigger ham over skulderen. Han kommunikerer ligegyldighed samt kedsomhed og bør nok huske at styre sin rygetrang eller lignende abstinenser før næste møde. Han bør huske på, at alle andre faktisk godt kan se, at han blot sidder og tegner mønstre på papiret.

Særligt kendetegn: Han holder altid sin pen som en cigaret mellem fingrene.

Sætning: ”Hvornår er der pause?”

Spot ham: Han har en pen i hånden, som var det en cigaret

Forbedringspotentiale: Han kan starte med lægge pennen fra sig og følge med i samtalen.

Kaffe-kage-kanaljen: Kend ham på kagekrumme-sporet

Han slæber rundt på sin vandflaske og har altid et stykke frugt eller en tallerken mad med. Eller lidt kage, nogle croissanter og en pose slik til at gøre det hele lidt mere hyggeligt. Han snakker altid om mad eller kaffe og er måske endda gastroseksuel. Men han har jo også utroligt ”travlt” og når ikke at spise på andre tidspunkter end under møderne. En lind strøm af brødkrummer følger ham, hvor han går. Han kommunikerer hygge og en vis useriøsitet omkring mødet.

Særligt kendetegn: Han har croissanter med til enhver tænkelig lejlighed.

Sætning: ”Skal jeg ikke lige lave en god kande kaffe og tage en skål nødder med?”.

Spot ham: Han har madrester i skægget eller mælkeskæg fra den sidste caffe latte.

Forbedringspotentiale: Bare lad være med at tage det store måltid med ind til mødet.

Flinkepige-niddingen:: Kend ham på de rigtige holdninger

Se, hvor dygtig han er til at tage noter. Dydsmønsteret drejer lige skærmen en gang for at vise sit arbejde frem og bevise over for de andre, at han altså ikke læser e-mails eller lægger kabale som de andre maniacs. Han tror, at lige præcis hans måde at beskrive og illustrere en sag på, er den eneste rigtige og klart den klogeste måde at gøre det på. Han er altid den mest velforberedte og er altid fuldstændig sikker i sin sag. Han kommunikerer kontrol og en kamp om at overtage styringen af mødet. Han er en powerplayer og en leders drøm – til irritation for alle andre almindeligt dovne medarbejdere. Han er oftest en af de dygtige, velforberedte flinkepiger.

Særligt kendetegn: Han går altid rundt med en artikel eller en avis under armen for at se ekstra klog ud.

Sætning: ”Ej, helt ærligt, kan vi ikke lige være lidt seriøse omkring det her?”.

Spot ham: Han er med sikkerhed den, der møder først og går sidst hjem

Forbedringspotentiale: Husk på, at man ikke bliver bedre af at vise, hvor klog man er, men ved at sætte viden i spil.

Free-rider-fjolset: Kend ham på hans hipster-outfit

Han er lidt for sjov til at bare at sidde og høre på, hvad de andre har at sige, og han er alt for vigtig til at vente på, at det bliver hans tur i talerækken. Han mener selv, at han har den bedste stil og ved om alt det nye hippe. Han kender sine buzz words og fyrer dem gerne af, når han ikke hviske-tisker med de andre på bagerste række. Han føler sig fuldt ud berettiget til at fyre jokes af med sine sammensvorne, uden andre behøver inddrages i det. Han lever i en parallelverden, hvor kun hans egne regler gælder. Han kommunikerer humor og overskud samt en disrespekt for kollektivet og talerækkefølgen.

Særligt kendetegn: Det nyeste, smarte outfit og et nyt buzz word på læberne

Sætning: ”Så du lige, hvor mange likes jeg fik på min sidste FB-opdatering?”

Spot ham: Han har en en ulæst New Yorker under armen og er højlydt jokende på vej ind til mødet.

Forbedringspotentiale: Vi er jo alle individer, men mødet er et kollektivt fænomen. Husk det.

Facilitator-freaken: Kend ham på krammet

Han har gået på utallige procesleder- og facilitator-kurser, og anerkendelse samt multivers er kodeordene i hans verden. Han har overdrevent fokus på form og er fuldstændig ignorant over for indhold. Han læner sig utroligt forstående og med overdrevent åben kropsholdning frem mod sine medmennesker. God stemning og på med ja-hatten. Han kan virke lidt for omklamrende og kommunikerer engagement til det kvalmende. Han glemmer at møder også handler om indhold og resultatskabelse.

Særligt kendetegn: Han uddeler krammere til alle og enhver

Sætning: ”Jeg synes lige, vi skal starte med at lave noget forventningsafstemning”

Spot ham: Han har Ib Ravns facilitator-bog i hånden.

Forbedringspotentiale: Han bør også huske, at konflikter faktisk er ganske givtige

God mødekultur

Mange har dårlig mødeadfærd, og mange glemmer, at alle andre faktisk godt kan se, hvad man har gang i, når man er uopmærksomhed eller kigger på telefonen. Er din opmærksomhed alle mulige andre steder end på mødet og på den konkrete aktivitet, er det synligt for alle. You know and they know. Principielt set er det bedste råd derfor: Forlad mødet, og foretag dig noget mere meningsfuldt eller deltag som fuldt ud aktivt medlem.

---

Ideen til artiklen er inspireret af Boltron.com

Tak til Sofie Kampmark for de fine illustrationer

Publiceret 18-12-2018